Hvad koster en personlig træner?

Personlig træning og træningsprogrammer – hvad koster det?

Der er en øget tendens til, at folk søger hjælp hos professionelle til planlægning af deres træning. Dette skyldes i høj grad, at folk er blevet mere målrettede og fokuserede i deres træning og det at udfordre sig selv fysisk og nå nogle konkrete mål som at gennemføre en ironman er noget, der i højere grad tiltaler folk. Det delvist begrundes ud fra, at meget af det, man måske laver i sit job kan være svært at måle, hvorimod det er nemt at måle, hvis man gennemfører en ironman i en god tid. Det er noget, der er til at tage og føle på og knap så abstrakt som nogle arbejdspræstationer kan være.

Det er dog meget forskelligt, hvor meget man skal betale for en personlig træner og det kommer i høj grad an på ens egne behov. Nogle kan blot have brug for en enkelt session med en form for coach til at sætte nogle tanker i gang om, hvordan man træner, mens andre har brug for systematisk at få sparring og få lagt træningsprogrammer. Det førstnævnte kan man skulle slippe 4-500 kr. for, mens man nok skal regne med at betale mindst 1000 kr. om måneden for at få lagt et program.

Er det derimod en træner, som også skal træne sammen med en, som eksempelvis kan lære en nogle teknikker til løb, cykling eller svømning, kan det løbe op i væsentligt højere beløb, da det er en meget mere krævende form for sparring. Det er derfor meget forskelligt og der er ikke nogle faste satser for, hvor meget man kan regne med at skulle betale for en personlig træner, da
det er så afhængigt at behov. Man skal dog ikke regne med at få noget gratis, medmindre man selv har nogle i sit netværk, der er gode at sparre med eller kan finde nogle gode tips på nettet og derudover selv er god til at tilrettelægge træningen.